Karen Hvid, billedsyning og Torben Bjerregaard Nielsen, keramik
3. - 4. og 10. - 11 oktober 2026

Karen Hvid er tekstil billedkunstner og siger selv: ”Jeg har syet tekstilbilleder siden 2007. Mine motiver tager ofte udgangspunkt i mine fotos fra både nærmiljø og rejser. Jeg bliver betaget af naturen, smukke udsigter, dyr og planter. Men jeg arbejder dog også med collager og tryk. At lave et tekstilbillede er en lang, men også meget spændende proces, fra spæd ide, udvikling, format, håndfarvning af materialer, mønster, klippe, samle, quilte og montere. De seneste år har jeg håndfarvet alle mine bomuldsstoffer, men jeg tilføjer gerne andre stoffer eller materialer, hvis de giver den ønskede effekt. Mine tekstilbilleder monteres oftest på et lærred og tilføjes en smal ramme.”
Se mere på kunstnerens hjemmeside
karenhvid.dk

Torben Bjerregaard Nielsen er født i 1948 og er autodidakt. Eget værksted siden 1980. Arbejder i STENTØJ og RAKU. Kunstneren siger selv: ”Skulpturer & brugsting er det, som jeg arbejder med. Min inspiration henter jeg mange steder fra. På rejser, fra TV, blade, i mødet med mennesker, og i grænselandet mellem drøm og virkelighed. Det hele forløses i ovnens varme, hvad enten det er den elektriske, eller den brændefyrede Raku-ovn. Legen, begejstringen og udforskningen af materialets muligheder er det, som driver mig. Kan stadig efter så mange år fascineres af det fantastiske materiale, som leret er. Oplever at nye ideer og muligheder konstant dukker frem, det er som en uudtømmelig kilde. Altid en kamp om, hvem der skal bestemme. Leret eller mig? Håber at I begejstres lige så meget, som jeg gør.
Læs mere på
FB