"Togetherness – Kunst fra Afrika” d. 7.-15. september

18-06-2024
Hermed invitation til fernisering på Birkelundgård lørdag d. 7. september kl. 14.15 med flotte, stenskulpturer fra Zimbabwe og spændende malerier fra både Zimbabwe og Kenya. Udstillingens titel er ”Togetherness – kunst fra Afrika” og her er forklaringen på, hvad ”Togetherness” betyder: Flere kunstnere har kaldt deres skulpturer ”Togetherness”, der knytter sig til det afrikanske begreb ”ubuntu”, som står for ”Forbundethed”.

Ved ferniseringen får vi mulighed for at høre en af stenkunstnerne fra Zimbabwe fortælle om deres arbejdsmetoder/inspirationskilder m.v. Og ellers vil enten Erik Schwarzbart fra Kunstsmedjen, Niels-Ole Ravn, Galleri Under Kastanjen eller Christian Balslev-Olesen fortælle om udstillingens værker – gå ikke glip af denne mulighed!

Mere viden om den aktuelle afrikanske kunst kan hentes via disse link til de enkeltes webside:
Kunstsmedjen i Roskilde og Galleri Under Kastanjen

Få en god oplevelse en af weekenddagene d. 7.-8. eller 14.-15. september, se en flot udstilling og mød andre kunstinteresserede.
Der er gratis adgang og alle dage er der åbent mellem kl. 14 og 17, dog kun 14-16 søndag d. 8. september, hvor vi har arrangeret en koncert i samarbejde med Albertslund Jazzklub med Miriam Mandipira & The Soul Family mellem kl. 14 og 16. Se mere herom andetsteds på hjemsiden.

Kategori: Nyheder
Albertslund Kunstforening