Rådhuset

3. april til 1. maj
 
Udstillingen med Wilja Bech og Annette Ravn fortsætter på Albertslund Rådhus
 
1.maj til 1. juni
Ffortsætter udstillingen med Fulby Keramik og Ditte Sørensen ”Madstitch” på
Albertslund Rådhus
1. juni til 7. august på Albertslund Rådhus
Udstilling med Vallekilde Kunstnerne -
Fernisering 1. juni kl. 15.00

Birgitte Krag Hansen FILT
Birgitte har arbejdet med filt i 32 år, og har udviklet forskellige
filteteknikker. Har lavet filtscenografi og dukker til teatre, udsmykninger
og skulpturdukker. og skrevet 6 bøger om filtning.

Thom Gagner MIX MEDIA
Thom er uddannet på Århus kunstakademi. Thom Gagnér har leget med
ler, farver og blandformer siden han var dreng, og er fortsat med det til nu.
Og som årene er gået er der kommet mere og mere collage og blanding af
materialer til.

Birgitte Kitamoto KERAMIK
”Ler er verdens bedste materiale. Det er på samme tid så vidunderligt lavteknologisk
og så sofistikeret; mulighederne er uendelige for dets bearbejdning,
og jeg bliver aldrig træt af processen.”

Lars Trier GRAFIKLars er konservatorieuddannet guitarist, forfatter og illustrator af børnebøger.
Han maler underfundige og humorfyldte, tegneserieagtige malerier, ofte
med parafraser over verdenskunstens motiver.

Steen Bundgård BILLEDKUNST
”Mine billeder er figurative verdener, selvstændige udtryk for bevægelse og liv. Farver, streg og strøg fanger historier.”

Karen Trier KERAMIK
”Mennesker og deres historier har altid interesseret mig og jeg ser ”film”, når folk fortæller – så jeg har rigeligt med materiale at arbejde med. Livs-eventyr er en fantastisk inspiration, kombineret med kærlighed til alt, fra underskovens, de overjordiske- og til de himmelske væsner….og det må også gerne være lidt sjovt!”
Artist statement:
”I mine værker bruger jeg billederne til at fortælle en historie om stemninger, følelser og hændelser. Jeg forsøger at kommunikere uden at bruge det talte og det skrevne sprog. Det er vigtigt for mig at finde frem til lige det materiale og lige den form, der bedst kan udtrykke det, jeg gerne vil fortælle. Men – det er også vigtigt for mig som kunstner stadig at undersøge med forskellige udtryksformer så jeg er også simpelthen nysgerrig og vil gerne eksperimentere med nye områder indenfor billedkunsten! Derfor arbejder jeg såvel med tegning og maleri som foto, grafik og installationer som redskaber til at fortælle mine historier visuelt.
Mine værker leder ofte tankerne hen på eventyrenes verden. I dette univers finder jeg en kontrast mellem det gode og det onde/det smukke og det rædsomme/ tillid og mistillid, som fascinerer mig.
Jeg ønsker at mit arbejde skal reflekterer disse modsætninger I tilværelsen.
Jeg stiller spørgsmål I mine værker, men forsøger ikke at give svar. Under arbejdet med billedet kan nye spørgsmål rejse sig og nye ideer og følelser dukke frem og komme til live på lærredet eller papiret”.
7. til 28. august
Lotte Horne - maler
Finn Storgaard – skulptør- multikunstner
Fernisering 7. august kl. 15.00

Lotte Horne - uddannet på Det Kongelige Teaters Elevskole fra 1963 til 1966.
Engageret ved Det Kongelige Teater, fra 1966 til 1981. Derefter free lance på de fleste teatre i Danmark plus Film, Radio, TV.
Undervisning. Videreuddannelse i New York, København og London. Seks teaterinstruktioner er det indtil videre blevet til. Siden år 2000 har jeg taget maleriet op igen,og blev i løbet af kort tid fast på mange gallerier med gruppe og soloudstillinger.
Som skuespiller er man historiefortæller. Det samme opstår når jeg maler. Jeg maler ofte surreelle malerier præget af visuelle overraskelser - og med et fabulerende, drømmende indhold - i et fortryllet univers. Kunstanmelder Tom Jørgensen udtaler bl.a. i ”101 kunstnere 2013: ”Lotte Hornes billeder er gennemsyret af poesi. Af en visuel poesi, der jo mere man betragter den sætter sig, først på nethinden, siden i erindringen. Det er billeder, man ikke sådan bliver færdig med lige med det samme, men kan vende tilbage til igen og igen for at opdage nye detaljer og nye historier. - Og det er vel en meget god opskrift på god kunst”.

Finn Storgaard - Det Kongelige Teaters elevskole fra 1965 til 1968. Ansat ved Det Kgl. Teater fra 1968 til 1981, derefter free lance.TV, Film, Radioteater Undervisning, Oplæsning på Danmarks Radio. (Serier: Huset på Christianshavn – Matador – og Strisser på Samsø ect.)
Det begyndte med at min bedste halvdel Lotte Horne havde købt nogle skiferplader, og en dukke til senere brug. – Disse materialer lå i lang tid, indtil jeg en dag for nogle år siden begyndte at arbejde med dem, og finde ting, forme ting der kunne bruges til at fortælle en historie. Sådan opstod mine vægskulpturer. Den måde at fortælle historier på fascinerer mig, røre ved myterne og fordybe mig på samme måde som når jeg står på en scene. Jeg har været med på udstilling sammen med Lotte Horne i Galleri Brænderigården i Horsens, Køge Galleriet, Galleri Bastillen og Galleri Claus C i København, Galleri Emmaus i Ringsted, Galleri Gal i Frederiksværk, Galleria Krabbe
Spanien.Thorshavn Færøerne etcetc
16. oktober til 27. november
Fortsætter udstillingen fra Birkelundgård med Søren Schaarup og Dorte Bundesen
på Albertslund Rådhus.
 
Til Albertslund Kunstforening